Obligatoriske elementer i rejsebloggen.



Obligatoriske elementer i rejsebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes
 A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … (inddrag her dine forventninger til kulturens betydning såvel som den praksis som du forventer at møde) - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok . - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket … beskriv dine foreløbige mål med opholdet, såvel faglige som kulturelle og dine forventninger til at de kan blive indfriet.

- Det jeg ønsker at få ud af mit ophold i vietnam, er både at få en forståelse for deres kultur, samt deres måde at praktisere deres pædagogik. Håber at de kan lære mig ligeså mange ting, som jeg forhåbentlig kan lære dem. samt håber at få forståelse for hvilke værdier vietnameserne har. 
Den størst faglige udfordring bliver sprogbarrieren, som gør at jeg skal fokusere på at formulere mig korrekt ved hjælp af mit kropssprog. Den anden store faglige udfordring bliver at det er en helt anden form for pædagogik, og at den anderkendende pædagogik ikke er udbredt i så bredt omfang som den er i Danmark. Forventer at der er en vis form for struktur i deres hverdag, da 400-500 børn er mange hvis der hersker kaos.
Min største personlige udfordring er hvis tingene foregår som jeg har hørt fra andre (at de slår børnene, tvangsfodrer), om det er en ting jeg ville kunne acceptere, eller om jeg ville føle at mine grænser er nået der. Min største bekymring er nok ikke at kunne fungere i et så anderledes samfund end vi har i Danmark, men det finder jeg jo nok rimelig hurtigt ud af om jeg kan.
Det jeg håber at have styrket når jeg kommer hjem, er både min kompetence indenfor struktur - at kunne strukturere en større forsamling - men samtidig at også at have fået et helt nyt syn både på andre former for pædagogik, men samtidig også et andet samfund.
Det jeg kommer mest til at savne er selvfølgelig min familie, kærester, venner, den danske mad, og de danske regler, men samtidig også den lidt frie pædagogiske praksis form, med anderkendende pædagogik.

B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? Hvilke faggrupper arbejder i institutionen. - Normering




-Institutionsbeskrivelse


Jeg arbejder i Hoa Thuy Tien Kindergarten. Børnehaven ligger skjult bagved et lærerseminarium. Men når først man ser porten og indgangen til selve børnehaven er man ikke i tvivl om, at her ligger en fin lille hyggelig børnehave. Børnehaven ser ikke ud af meget, med dens lille legeplads. Legepladsen er en åben gård, med nogle få træer, og så ellers en masse forskellige legeredskaber I form af vipper, gynger rutsjebaner m.m, som I vores øjne ikke virkede som noget særligt, men den fungerer rigtig godt sammen med børnehaven.
Hoa Thuy Tien Kindegarten er en børnehave, som består af to plan, hvilket vil sige at der er klasseværelser oppe ovenpå og nedenunder. Køkkenet er placeret ovenpå, ved siden af bogholderiet, mens at rektorens kontor er placeret nedenunder tæt på udgangen.
Børnene I børnehaven er delt op i alderstrin. Alderstrinnene er opdelt i stuer/klasser med cirka 30-40 børn i hver klasse. De mindste børn 3-4 år bliver kaldt for C klasserne. Efter de mindste er opdelt hedder hver klasse henholdsvis C1 – C2 – C3 og så videre. Alle B-klasserne er 4-5 årige børn. A klasserne er de 5-6 årige børn som vi har med at gøre (Rasmus er i A4, Morten er i A3 og jeg i A1.
I stueplan hører alle C-klasserne til samt en enkelt B-klasse og A-klasse. På 1.etage befinder størstedelen af A-klasserne og B-klasserne sig.
Alt i alt er der cirka 500 børn i Hoa Thuy Tien, fordelt på 12 klasser i alt. I hver klasse er der normalt 2-3 lærerinder. I enkelte klasser er de oppe på 4 lærerinder.
Der er cirka 60 ansatte i alt. Heraf er der omkring 40 lærerinder, resten er pedel, læge, køkkenpersonale, tegnelærer, danselærer, klaverlærer, Kung-Fu lærer og sekretærer.
Pt har vi fået lærestuderende fra det college som ligger op af vores børnehave, så der er 2 ekstra I de fleste hvis ikke alle klasserne, som gør at der bliver mere tid til de ansatte, for at få planlagt fremad, få ordnet nogle af de små ting som måtte komme. De studerende skal være der i 2 måneder, som en del af deres afsluttende læreruddannelse.
Børnehaven er som udgangspunkt statsejet. Hoa Thuy Tien hører nemlig under det nærliggende College- lærerseminarium, som er ejet af staten (undervisningsministeriet).
Hoa Thuy Tien er næsten 100 procent brugerbetalt, på trods af at den indirekte ligger under undervisningsministeriet. Det koster 800.000 VND (ca. 200 DKK) om måneden for at have et barn i børnehaven,derudover skal forældre bruge 25.000 VD(Ca. 6 DKK) om dagen for at barnet får mad og drikke. Forældrene kan derudover vælge hvilke primære aktiviteter de ønsker deres børn skal deltage I (eksempelvis klaver undervisning). Derfor kan den månedlige pris variere fra barn til barn.
Så det koster godt og vel 1.300.000 VND (ca. 340 DKK) om måneden at have et barn i børnehaven. Forældrene skal betale ca 1.000.000 VND (ca. 250 DKK) når barnet starter, til køb af bøger m.m.


Et typisk dagsskema vil se sådan ud:


<><><><><><><><><><><><><><> <><><><><><><><> <><><><><><>
Tidspunkter
Aktiviteter
07:00-08:15
Lærerne møder, og børnehaven åbner.
08:15-08:30
Fælles morgen gymnastik udendørs. (medmindre det regner, så er det inden i de enkelte klasser).
08:30-08:45
Børnene får et glas varmt mælk.
08:45-10:30
Klasserne har undervisning. De har en primær aktivitet og en sekundær aktivitet: Den primære aktivitet kan være: Kung Fu, dans, computer, kunst, engelsk, m.m.
Den sekundære kan være: Lære bogstaver, tal, tegne, være udenfor og være aktive, lege på stuen m.m.
10:30-11:15
Børnene rydder op, spiser frokost og gør klar til en middagslur.
11:15-14:15
Børnene sover, vi spiser frokost og har pause til kl. 14.15.
14:10-14:15
Børnene bliver vækket.
14:15-14:30
Der bliver serveret snacks til børnene.
14:30-16:00
Klassen har igen en primær og sekundær aktivitet.
16:00-17:00
Fri leg og løbende afhentning af børnene.
17:15-17:30
Klasserne bliver lukket ned og de resterende børn bliver samlet i en klasse eller udenfor.



C: Beskriv dine reviderede læringsmål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig, hvad vil du gerne vide og kunne? Hvilke faglige begrundelser er der for mine mål? Hvilken viden vil du få brug for at nå dine mål? (hvis muligt: så husk at inddrage din specialisering og det tværprofessionelle element) Hvordan vil jeg arbejde med mine mål? Hvordan bidrager dit pædagogiske projekt til dine mål? Hvilke situationer skal du sørge for at sætte dig selv i for at opnå disse mål? Har du holdninger der skal bearbejdes for at dette kan lade sig gøre? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

-Læringsmål

1. Mål: UMD:
Jeg er interesseret i at finde ud af hvordan Huey Thuy Tien Kindergarden anvender og udvikler børnenes musikalske evner samt fysiske færdigheder, gennem sang og dans m.m.
Metode:
Dette vil jeg gøre ved at observere undervisningen, være deltagende i danseundervisningen, være spørgende omkring hvilke danse samt sang øvelser de laver, og på hvilken baggrund de har valgt at gøre netop dette. Og så ud fra dette komme med andre alternativer til nye øvelser (som jeg har haft i UMD), for at sætte børnene op mod nye og sjove udfordringer, som styrker deres udvikling.

2. Mål: Tværprofessionelle:
Huey Thuy Tien Kindergarden benytter sig af forskellige former for tværprofessionelt arbejde. Jeg kunne godt tænke mig, at finde ud af hvilke faggrupper de har et samarbejde med, og hver faggruppes værdier, etik og opgaver/ansvar.
For at se om der er forskel mellem den danske og den vietnamesiske brug af tværproffesionelt arbejde, for at undersøge om man kan forbedre det danske samarbejde på tværs af faggrupper.
Metode:
for at opnå målet vil jeg først og fremmest undersøge hvad Hoa Sen bruger af tværproffesionelt samarbejde.
Dernæst vil jeg være aktivt spørgende overfor min lære/tolk for at få yderligere kendskab til de forskellige faggrupper samt deres arbejdsopgaver.




3. Mål: Specialisering:
I forbindelse med min specialisering – børn og unge, vil jeg undersøge børnenes livsbetingelser og trivsel, i forhold til de kulturelle institutionelle og samfundsmæssige vilkår som de lever under.
Metode:
For at opnå dette mål vil jeg kigge på de kulturelle vilkår ved at stille mig spørgende ind til deres kulturelle baggrund samt samfundsstatus.
Jeg vil sammen med min roommate, udarbejde en beskrivelse af de kulturelle værdier og betingelser, det vietnamesiske folkefærd lever under. Dette vil vi gøre fordi vi er i 2 forskellige institutioner, så vi ville kunne sætte vores resultater op mod hinanden, for at få en bredere analyse.
Hertil vil vi finde en teori (eks. ”fire kultur dimensioner” af Gert Hofstede), for at have noget at sætte vores observationsressultater op imod, for at komme frem til en analyse af landets kultur, og baggrund, for så yderligere at kunne forstå deres pædagogiske og institutionelle værdier. Vi vil udrette dette ved at henvende os spørgende til de ansatte i vores institutioner, børnenes forældre, samt folk på gaden for at se hvordan deres forskellige syn kommer til udtryk.


D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

På min institution er der forskellige stillinger. Først og fremmest er der mange lærestuderende, som er i sin sidste praktik inden de færdiggører deress uddannelse. De indgår i hverdagen som os andre, men får som regel al det hårde arbejde, samt det de fastansatte ikke lige har overskud til på det givne tidspunkt. Dernæst er der lære/pædagogerne, som i forvejen har deres uddannelse, og som selvfølgelig aktivt lærer børnene at eks. Tegne, matematik, dans m.m. Dernæst er der 3 af lærerne som har speciale indenfor engels, så disse fungerer typisk kun som engelsklærere, med mindre andet er påkrævet af dem. Så er der en inspektør på stedet, som er en forhenværende pædagog/lære, som overtog pladsen for den sidste rektor. Hun har ingen uddannelse ud over sin læreuddannelse, af hvad jeg kunne komme frem til. Så der pedellen, samt køkkenpersonalet, hvor den eneste med en uddannelse, er chef kokken.
Institutionens fokuspunkter -af hvad jeg kan observere og forhøre mig om – går mest ud på at børnene skal lære sprog, og kreativitet, som hovedpunkter, dernæst kommer ting som motorik og fysikken, og så til slut kommer ting som matematik. I min klasse sker det hvertfald i denne hierarkiske orden. Det skal lige siges at institutionen er underlagt en læse/læreplan fra staten, om hvilke ting de skal lære børnene mens de er i børnehaven, når de har styr på hvad børnene skal lære, har de frie tøjler til selv at vælge øvelser, lege eller lignende som de føler er brugbare. Men under denne proces bliver der altid overvejet nøje hvordan det skal foregå, både for at det kan give det optimale resultat, men også at alle skal kunne være med. De fokuserer nemlig meget på gruppen som en helhed, mere end det enkelte barn, så derfor er det vigtigt at alle i større eller mindre grad kan følge med i undervisningen.
Det jeg bed allerførst mærke til da eg begyndte i Hoa Thuy tien børnehaven, var den respekt lærerne havde fået skabt gennem meget få redskaber. En af de meget effektive metoder, var at hive et barn frem foran klassen for at skælde ud, over at barnet havde gjort noget det ikke måtte. Dette gjorde at børnene følte sig udstillet, som de selvfølgelig ikke bryder sig om. Dette har gjort at børnene reagerer på hvis lærerne klapper i hænderne, eller siger noget. Lærerne
behøver som regel slet ikke hæve stemmen.
E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

Min hverdag går først og fremmest ud på at stå op, mellem 5.30 og 6.00, for at gøre mig klar, så jeg kan køre på arbejde omkring kl 7.00 da der altid er meget trafik om morgenen. Jeg møder på arbejde 7.30, hvor man hver morgen bliver mødt af glade kollegaer, børn og forældre. Så når man er kommet indenfor og skal i gang med arbejdet, foregår det i et stille tempo, ved at lægge tæpper på gulvet sammen med børnene så de kan lege med eks. Lego, mens vi render og ordner rummet, og gør klar til dagens arbejde. Så der er som regel en meget stille og rolig morgenstund. Når de fleste børn er kommet, er der lidt morgengymnastik / dans i ca 10-20 minutter (hvilket ser og er ufattelig underholdene), inden de skal have varm mælk. Efter dette er der som regel 60-75 minutter hvor børnene bliver delt i 2 grupper, hvor der så er 2 forskellige former for undervisning, den primære og sekundære undervisning. Alt foregår på vietnamesisk, med mindre det selvfølgelig er engelsk, dette gør at man har lidt problemer med at følge med i hvad der sker. Det skal lige siges at vi får tildelt en form for undervisning vi skal stå for engang eller to, om ugen. Efter undervisningen er der fri leg indtil middagsmad, hvor vores primære funktion er stille og rolig at sætte bordene op sammen med børnene, og sørge for at de sidder pænt og spiser, mens vi fejer og vasker gulv. Så har vi middagspause i ca 3 timer, som vi bruger på at spise, sove, handle ind, gå på cafe, eller hvad hjertet nu begærer. Når klokken så er ca 2.15 er det tilbage til institutionen, hvor børnene stille og rolig vågner op fra deres middagslur, når alle er vågne kommer der lige en omgang morgen gymnastik/dans endnu engang. Eftermiddagen kan typisk godt være lidt vild fordi de ved der ikke er så længe til de bliver hentet, så mange af dem kan godt være helt oppe og køre, hvilket selvfølgelig er helt iorden. Det problemet kan være ved at børnene er så vilde om eftermiddagen, er når vi kommer til endnu en omgang undervisning, af den ene eller den anden slags, så kan de godt nogle gange have travlt med alt andet end undervisningen. Efter dette er der så fri leg igen, indtil børnene bliver hentet, hvor vores funktion er at holde styr på dem, samt rydde lidt op. Og så har klokken rundet 17.15 hvor jeg skal hjem. Så det hjemad, eller på cafe som det typisk bliver, for at slappe af med lidt mad og en kaffe eller en drink. Når man er afslappet kommer tiden til at gøre alt det praktiske man skal derhjemme, som at handle ind, vaske tøj, rydde op, eller bar tage en tur rundt omkring. Men det er ved dette, man skal prioritere dagen efter hvad der er vigtigst den givende dag, da alt hernede tager tid. I big c (et stort indkøbscenter) tager det typisk et par timer at handle ind, da der altid er proppet med mennesker. Derfor er big c typisk noget man gør i weekenden, hvor der er mere tid. Dette er en typisk dag i hanoi, men det skal lige siges, tingene kan nok gøres nemmere, men vi laver også meget sjov og spas hvor vi nu lige befinder os.
Weekenderne er en helt anden snak, her tager man det som det kommer. Tager en bytur hvis man lyster, (alt hernede lukker dog tidligt), ellers får man alt det praktiske overstået for så at kunne slappe en smule af mens man har tiden til det.

F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Menneskesyn/udviklingssyn: Hvilket syn er der på brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?
H: Dit pædagogiske projekt. Tjek punkterne i projektdesignet. Læg gerne billeder af dine observationer, dit forløb, dit materiale mm. Sørg for så meget dokumentation som muligt. Sørg for at have ledelsens opbakning for dit/Jeres projekt.
I: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? – Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv? – På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig – andet
J: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

1 kommentar:

  1. Hej Ronnie

    Dine læringsmål virker mere som en hensigtserklæring til at du gerne vil have et eller andet ud af dit ophold. Der skal være mindst et tværprofessionelt læringsmål, mindst et liniefagligt læringsmål, samt de væsentligeste for praktikken. Tjek CKF'erne og lave nogel nye der lever op til den undervisning du har modtaget i dette.
    mvh Lars

    SvarSlet